Spørgsmål? Ring til os på (+45) 96 55 44 35 eller e-mail på: [email protected]

Det laver vi

Ørbæk Ventilation A/S fremstiller og sælger rektangulære og cirkulære ventilationsprodukter

Standard
ventilationsprodukter

Vi råder over en komplet maskinpark for produktion af rektangulære produkter, endvidere har vi maskiner til fremstilling af Spirorør og segmenterede fittings. Vi har en betydelig kapacitet og vi har en stab af meget erfarne og dygtige medarbejdere.

Vores egenproducerede cirkulære komponenter suppleres med indkøbte og lagerførte produkter fra Spiro, og komfort produkter fra TROX. Vi er således i stand til at levere et fuldt cirkulært program i en kvalitet svarende til markedets bedste.

Skræddersyede
ventilationsløsninger

Af TROX produkter fører vi bl.a. VAV & CAV spjæld, armaturer, filtre, spjældmotorer samt lyddæmpere. Herudover er vi leveringsdygtige i brand- og røgspjæld.

Vi har endvidere et bredt program af skruer, bolte og andre forbrugs- og tilbehørsprodukter, der medgår ved montageopgaver.

Vi har også en smedeafdeling, som fremstiller kundespecificerede konstruktioner i sort eller rustfast stål.

Vores historie

Ørbæk Ventilation A/S er etableret medio 2010.

I forbindelse med etableringen blev der fra en nedlukket virksomhed overtaget en komplet maskinpark til fremstilling af rektangulære ventilationskanalsystemer. Endvidere blev overtaget en omfattende maskinpark til brug for smedearbejde.

Der blev samtidig ansat et antal medarbejdere med produktionserfaring indenfor ventilation, herunder en faglært smed. Denne stab er løbende blevet udvidet, som produktionen er steget og vi har nu en stab af erfarne, dygtige og dedikeret medarbejdere, som producerer ventilation i god kvalitet.

Der er løbende blevet investeret i maskinparken, især i forhold til cirkulære produkter, hvorfor Ørbæk Ventilation i dag råder over et moderne og komplet produktionsapparat til fremstilling af rektangulære og cirkulære produkter

 

Det siger kunderne

"Ørbæk Ventilation producerer kanaler og fittings af høj kvalitet. Desuden er de behjælpelige med specielopgaver, hvor deres fleksibilitet samt flair for en løsning gør dem til en seriøs aktør på markedet."

Kenneth Duus Hansen, Ib Andersen VVS A/S

“Ørbæk er en stærk samarbejdspartner for vores virksomhed. De leverer til tiden, de er fleksible og er vores foretrukne leverandør på specialarbejde. Det er altid en fornøjelse at bruge Ørbæk som leverandør og sparringspartner.”

Trine Borup, Bo-Vent A/S

Interesseret i at høre mere?

Har du spørgsmål, ønsker til en ordre eller andet, står vores medarbejdere klar til at hjælpe dig.

KONTAKT OS